Personlig beretning af Preben Nyborg Madsen fra festlig/faglig udbytterig kreds 3-tur 2008, som gik til en grå EU-by, som nok kræver mere end tre dages bekendtskab for at komme ind på min personlige hitliste over spændende steder at rejse til. Men skidt pyt – næste år venter enten Dublin, Amsterdam eller Stockholm.
Efter flere års pause fra kreds 3-turene valgte jeg i år at stige på Werges muntre Papugabus med destination Bruxelles. På forhånd havde jeg bedømt det sammenflikkede program og med det tændtes straks mine forventninger. Jeg var kort sagt blevet lokket ud af busken – og ind i bussen igen-igen. Og lad det være skrevet med det samme: Det fortrød jeg ikke. Tak fordi jeg kom med.
I erkendelse af den massive fotodækning af turen (John Melin fra TV Syd skød tæt på 1000 billeder og den professionelle fotograf Holger (uden k) Bundgaard omkring en tiendedel af Melins opsigtsvækkende kredsrekord i antal fotoskud), vil jeg her knipse mine tanker udi ord for at hylde turen:
Det fedeste: At sidde i EU-kommissionens læderpolstrede stole og lade drømmene rejse: Tænk at sidde i en af de mest magtfulde positioner i Europa og diskutere med Barros og alle de andre. Hm, gad jeg vel egentlig ikke.
Det tyndeste: ”Morgenmaden” og servicen på det centralt beliggende ”hotel” Manhatten. Alene kunsten at kunne få den fede ost ud af den stramme plastikindpakning var en gevaldig udfordrende morgenvækker. Marmeladen det rene sukkervand iført gele og farvestoffer – og kaffen….ubeskrivelig ringe og tyndere end tyndest.
Personligt Waterloo: At betale 5 euro for at se en statue af en løve på den kunstige høj, men kort tid efter fik jeg pengene tilbage, da vi ikke var nok til at opnå grupperabat, og så kom jeg til at tænke intenst på, hvorfor jeg egentlig i starten ville punge ud for at komme på den lange motionstur op af alle de trapper – næh puha da, så hellere en Trappist, altså øllen.
Charlotte Harder/Jakob Friis Wegener/Jakob Bagge/Jens Thomsen: De fire gæstelærere var velvalgte og udfyldte foredragsrollerne flot. De var alle fire fængende og interessante at høre på. Nu ved vi alt om TV-journalistik fra Bruxelles, kabinetsspørgsmål, kartoffelstivelse/handyr og lobbyisme. Imponerende skarp talerække - og så på en fredag…
Slagtergaden: Der spiste vi så tre aftener i rap. Sådan. Muslingerne flød i bowlerhattene og selv om tjenerne ikke just ydede formidabel/acceptabel service, ville de alle have ekstra drikkepenge, når der skulle betales. Imponerende frækhed af Beenhouwerstraatens tjenere.
Werges voveste vits: Må så ubetinget være den, han saksede fra BILD og fortalte syv gange mindst: En kvinde i 40´erne er i byen og siger så til gæsterne på værtshuset, at de for 80 euro kan komme med hende hjem og få en tur med både mor og datter. En interesseret mand vil gerne prøve det frække tilbud. Da så kvinden kommer hjem råber hun: ”Så kan du godt komme frem, mor”.
Overraskelsen: At formand Rørbæk ikke var med. Stakkels arbejdsplagede mand. Han gik glip af en masse sjove oplevelser og at Maya Munksgaard ikke helt kunne holde programmet, da vi kom til en lukket dør i EU-parlamentet. Og aftenforedraget i ”Hotel Manhattens bar” blev flyttet, da det ydmyge sted ikke havde et sådant. Til gengæld havde de en lille elevator og ingen lys på trapperne.
Afslutningen: Busturen hjem var uforglemmelig og fantastisk. Afgang 7.26 og lækker service af Werges yndige datter Anne gjorde, at de næsten 12 timer fløj af sted på autostrassen. En rødkindet og emsig cafeteria-ejer gik nærmest i selvsving og frontalkrig med veloplagte Werge, der havde stillet bænke og bord op på en rasteplads midt i Tyskland. Glæder mig til at høre slutningen af det drama, som Werge i første omgang undgik ved at henvise til hans advokat. Hvorpå tyskeren kom tilbage og fotograferede – bussen! Men den histories afslutning får vi vel alle, når vi i 2009 påny mødes til kreds 3-tur.
Jeg glæder mig allerede helt vildt – og håber vi flyver til Dublin, for så kan jeg finde Bjørn Tidmands super-single fra dansktopdagene frem: ”Så ta´r jeg til Dublin med det næste fly…”.